Tilmeld dig i dag!

Huskeliste

Huskeliste før køreprøven

Det er vigtigt inden prøven at du er forberedt på at få stillet spørgsmål indenfor disse kategorier. Her kan du læse om de ting du skal have have kendskab til. Du kan inden køreprøven starter få stillet flere spørgsmål vedrørende bilens mekaniske dele. Besvares spørgsmålene ikke tilfredsstillende, vil køreprøven ikke blive gennemført.

  • Ejeren har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand.
  • Føreren har ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Gælder især styretøj, bremser og lygter, der skal fungere sikkerhedsmæssigt og opfylder lovens krav.

  • Styretøjet skal fungere let, sikkert og hurtigt.
  • Der må på grund af slid eller lignende ikke være slør i styretøjet, eller som helhed i de enkelte dele.
  • Hjulene skal præcis følge rattets bevægelser.
  • Rat bevægelsen må ikke møde ujævn modstand eller fremkalde mislyde.
  • Styretøjet skal være selvoprettende.

Ratslør er det stykke du kan dreje på rattet, uden at hjulene bevæger sig. Der må ikke være ratslør på nye biler med tandstangsstyring.

På biler med servostyring skal motoren være startet. Forhjulene er rettet op til ligeud kørsel. Du stiller dig udenfor bilen og drejer på rattet, og følger forhjulenes bevægelser. Kan rattet drejes uden at hjulene bevæger sig, er der ratslør – og det må der ikke være.

  • Motoren må ikke være tilsølet af olie.
  • Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj.
  • Der må ikke sive eller løbe væske ud fra motoren.
  • Udstødningssystemet skal være tæt, ellers kan der være fare for kulilteforgiftning.
  • Motoren kan ødelægges, hvis der er for lidt vand eller olie på motoren.

Oliepind og olie påfyldning:

Olien skal stå mellem min. og max., du må selv påfylde olie, hvis det mangler.

Væsken skal stå mellem min. og max., du må selv påfylde.

  • Væsken skal stå mellem min. og max., Det må du ikke selv påfylde.
  • Sprinklervæskebeholderen skal indeholde væske. Det må du selv påfylde
  • Dæk og fælge skal være ubeskadigede.
  • Der skal være et korrekt dæktryk, som er opgivet af bilfabrikanten.
  • Dæktrykket kan ses i bilens manuel eller på tankstationerne.
  • Pigdæk må bruges fra 1. nov. til 15. april.
  • Der skal være samme dæktype på alle hjul, dvs. samme fabrikat og størrelse på samme aksel.
  • Der skal være mindst 1,6 mm mønster dybde i hovedmønsteret.
  • Retningsbestemte dæk er forsynet med pile – og skal være monteret, så pilen peger fremad.

Støddæmpere skal virke på alle hjul. Bilen skal straks falde til ro ved et kraftigt tryk på skærmen ovenover støddæmperen, eller ved en kraftig opbremsning.

  • Fjernlys 2 eller 4 stk – hvidt eller gulligt lys, skal kunne oplyse vejen mindst 100 m frem.
  • Nærlys 2 stk. – hvidt eller gulligt lys, skal kunne oplyse vejen mindst 30 m frem.
  • Skal være asymmetrisk til højre og falde 1 %, dvs., at på 1m falder
    1 cm.
  • Positionslys 2 stk – hvidt eller gulligt lys, skal ses tydeligt på 300 m`s afstand.
  • Baglys 2 stk. – rødt lys, skal kunne ses tydeligt på 300 m`s afstand.
  • Bremslys 3 stk. – rødt lys bag på bilen.
  • Stoplygterne skal være væsentligt kraftigere end baglygterne.
  • Nummerpladelys er mindst en ygte – hvidt lys, der skal være afskærmet, så det ikke blænder bagud.
  • Skal kunne oplyse nummerpladen, så den kan læses på 20 m’s afstand.
  • Reflekser: 2 røde reflekser, der ikke må være trekantede.

Blinklys 6 gule blinklys – 2 foran, 2 bagpå og 2 på siden. Skal blinke fra 60 til 120 gange i minuttet.

Kontrollampe og/eller lydsignal i bilen:

Alle 6 skal kunne blinke på en gang som havariblink. Horn skal give en klar tone, – hvis der er flere toner, skal de lyde samtidig.

Bilen skal den være forsynet med 3 bremser:

Fodbremse (driftsbremse) – hydraulisk, dvs. væsketryk i rør eller slanger – og består af mindst 2 kredse på nye biler, nødbremse og håndbremse (parkeringsbremse), som skal være mekanisk.

Fodbremsen skal have 1cm frigang – dvs. skal kunne trykkes 1cm ned, inden den begynder at bremse. Bremsepedalen må højst kunne trædes halvt ned og den føles hård og fast.

Kan den trykkes længere ned end halvvejs, men stadig føles hård og fast, er det nødbremsen, der virker. Fodbremsen skal være forsynet med en skridsikker belægning.

Fodbremsen skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen hurtigt, sikkert og virksomt ved alle hastigheder og belastninger.

Nødbremsen er en del af 2-kreds bremsesystemet, som stadig fungerer, hvis den ene kreds går i stykker. Bremsepedalen kan nu trædes længere ned end halvdelen, men stadig føles fast og hård.

Bilen bringes til standsning og transporteres væk af et andet køretøj eller redningskøretøj. Nødbremsen kan også være håndbremsen i gamle biler, der kun har et bremsesystem.

Bremseforstærker (vaccumforstærker) fodbremsen er forsynet med en bremseforstærker, der medfører, at bremsning kun kræver et let bremsetryk.

  • Motoren skal være slukket.
  • Træd 4-5 gange på bremsepedalen, start derefter motoren med et tryk på bremsepedalen.
  • Hvis bremsepedalen synker lidt er bremseforstærkeren i orden.
  • Håndbremsen skal være mekanisk og virke på mindst 2 hjul.
  • Håndbremsen skal have en passende frigang og kunne holdes tilspændt.
  • Håndbremsen skal kunne holde bilen på en hældende grund.
  • Bremselængde fodbremsen skal kunne standse bilen på max. 6m ved en hastighed på 30 km/t.

Karosseriet skal være uden skarpe kanter og udragende dele, der kan være til fare for andre trafikanter.

Karosseriet må ikke være tæret af rust, der kan være til fare for færdselssikkerheden.

  • Bilen skal være forsynet med sikkerhedsseler på alle sæder.
  • Sikkerhedsselerne skal være godkendte.
  • Forruden skal kunne holdes ren med automatisk virkende visker og vaskersystem.
  • Bilen skal være forsynet med en godkendt tyverisikring.
  • Der bør medbringes advarselstrekant, det skal bruges, hvis bilen havarerer et sted, hvor den står til fare eller hvor standsning og parkering er forbudt.
  • Husk at medbringe gyldigt pas til køreprøven.
  • Held og lykke med prøven og kørekortet.

Tag kørekort-undervisning her hos os

Hos Aros køreskole Århus vil du altid få en seriøs, omhyggelig, personlig og relevant undervisning, som er til at forstå, og som giver dig de bedste muligheder for at lykkedes med dit kørekortforløb på en nem og ofte hurtigt måde. Kontakt os i dag for mere info.

Alle vores pakker følger de lovpligtige retningslinjer til timer og undervisning.